Af Dorit Glintborg

En vandprøve fra 6. juli viser, at der i øjeblikket er for mange Enterokokker og E. coli-bakterier i badevandet. ved Karby.

Den høje forekomst af disse bakterier kan skyldes en fækal forurening af vandet på grund af et spildevandsoverløb.

Derfor har Morsø Kommune efter aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed (den instans, der tidligere hed Embedslægen) udstedt et badeforbud i fjorden ved Karby.

Morsø Kommune oplyser, at kvaliteten af badevandet følges tæt, og at der meldes ud, så snart badevandet vurderes at være sikkert ved Karby igen.

Foto: Dorit Glintborg.