Af Dorit Glintborg

Her På Øen

Region Nordjylland modtager i løbet af de næste dage et større parti værnemidler mod coronasmitte, som den kinesiske Jack Ma Foundation har doneret til Danmark.

– Det er en kærkommen håndsrækning i en situation, hvor vi har brug for rigtig meget udstyr, siger koncerndirektør Roeland Løfberg, Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Donationen omfatter 5000 visirer, 5000 dragter og 450.000 masker, som Region Midtjylland har fået ind på sit centrale lager i Østjylland. Indholdet på de 16 paller fordeles nu til de øvrige regioner efter en fast fordelingsnøgle udregnet på baggrund af blandt andet indbyggertal. For Region Nordjylland drejer det sig om en andel på 10,5 procent. Det vil sige cirka 500 visirer, 500 heldragter og 45.000 engangsmasker.

Foto: Niels Åge Skovbo, Region Midtjylland.